”VOLDTÆGT som krigsvåben

Katia Forbert Petersen & Annette Mari Olsen

- Instruktørerne om filmen:

 

Vi begyndte optagelserne til denne dokumentar for mere end 20 år siden, på et flydende hotel ”Flotel Europa”, som lå ved kajen i Københavns havn.  Her var indkvarteret 1000 mennesker, som havde haft held til at slippe væk fra den krig, der var brudt ud i Bosnien (Balkan krigen 1992-95).  De fleste var kvinder og børn.  En gruppe kvinder i fælleskøkkenet berettede desperat om massevoldtægt brugt som våben for at jage dem væk fra deres hjem og land - for at accelerere etnisk udrensning.At voldtægt blev brugt som våben i krig var chokerende for os. Man skulle umiddelbart tro, at den slags var et afsluttet kapitel efter anden verdenskrig, i hvert fald i Europa. Det var svært at begribe. Det var vores motiv til at realisere denne dokumentar. Men det tog os mange år, før vi var følelsesmæssigt stærke nok til at tage fat på emnet.

Brugen af voldtægt som krigsvåben og krigsstrategi er vokset kolossalt.  I det 20. århundrede bliver der begået flere massevoldtægter i krige end nogensinde før. Denne urgamle metode til etnisk udrensning og erobring af territorier fortsætter.

 

I dokumentaren "Voldtægt som Krigsvåben" er krigen i Bosnien valgt som case. Efter tyve år står denne krig stadig klart i vores erindring, og den er en del af Europas historie, hvor også Danmark har spillet en rolle. Tidsperspektivet gør det muligt at eksponere konsekvenserne.

Når en kvinde voldtages, rammes hele familien. Den går i opløsning af skam og en ydmygelse, der senere udvikler sig til had og ønske om hævn.

 

Filmens tema bevæger sig i et absolut tabuområde, både personligt og politisk. Den skam, som de voldtagne kvinder bærer på, hænger fast og gennemsyrer hele samfundet og rammer de efterfølgende generationer. Det var jurister, læger, lærere, politikere, bønder, kvinder fra alle samfundslag der blev voldtaget - og piger helt ned til 12-års alderen. I vores dokumentar bygger vi problemstillingen op omkring et persongalleri og deres vidnesbyrd. De stærke som kæmper for et retsopgør og dem som nærmest er blevet til zombier og ikke kan komme videre i deres liv, på trods af, at der er gået så mange år. De har en fælles tragedie og en fælles følelse af, at bødlerne ikke bliver retsforfulgt for voldtægt. Filmen dokumenterer kvindernes tanker, fysiske tilstand og manglende juridisk opbakning.

Da krigen var forbi, blev de ansvarlige ikke dømt, hverken ved de lokale domstole og heller ikke ved det Internationale Krigsforbryder Tribunal i Haag (ICTY). Lovgivningen fokuserer ikke på de krigsvoldtagne kvinders situation, og uden en sådan juridiske retfærdighed har de svært ved at fortsætte livet og få deres selvværd tilbage. Det inficerer også de efterfølgende generationer.

Voldtægtsforbryderne fra krigen går frit omkring, mens kvinderne er bange for at vende tilbage til deres hjemegn. Under retssager om krigsforbrydelser bliver voldtægt konstant nedprioriteret. Vi følger hvordan krigsforbryderdomstolen i Haag nedprioriterer den voldtægtsforbrydelse, der blev begået mod en af dokumentarens hovedpersoner af en højtstående og berygtet officer fra krigens tid.

Den politiske verden i Bosnien så helst at kvinderne tav. Forsoning mellem de krigsførende parter er blevet deres kæphest. De 25.000-40.000 kvinder, som var udsat for massevoldtægt, står alene tilbage med deres fortvivlelse. Kun 61 krigsforbrydere er blevet dømt for voldtægt under krigen i det tidligere Jugoslavien.  Systematisk massevoldtægt fortsætter som krigsstrategi i nutidens krige.

Emnet er komplekst, såvel menneskeligt som historisk og politisk. Vi har bygget vores dokumentar op omkring syv kapitler, syv uhyggelige eventyr. De syv eventyr er ikke nogen fantasifortælling. De er sandhed. En sandhed som føles umenneskelig, uvirkelig og uretfærdig.

 

Vær med på facebook

Bring videre LIKE & DEL

25 min.

We invite you to watch, like and share a special 25 minute edition of the documentary “Mission Rape – A Tool of War” aimed at the worldwide conference ”Women Deliver” to be held in Copenhagen in May 2016. The documentary exposes the low priority of rape in courts of law in peacetime and in post-war trials. Any revenue from screening will go to "The Association against Rape as a Weapon of War" to support the victims of war-time rape.

62 min.

"Hver dag mødes en gruppe kvinder i en forening beliggende i forstad til Sarajevo. Alle har de en fælles historie. Foreningen er filmens omdrejningspunkt og her finder vi filmens udspring. Under krigen på Balkan i årene 1992-1995 bliver mellem 40 - 50.000 kvinder, udsat for voldtægt. Voldtægt bliver brugt som krigsstrategi, på samme måde som vi er vidne til, gennem mange hundrede års krigshistorie. I filmen oplever vi, hvordan massevoldtægt ødelægger, ikke kun kvinderne som er udsat for voldtægt, men også hele familier og samfund i flere generationer. For disse ofre er juridisk retfærdighed det eneste håb om at opnå fornyet selvværd og integritet. Selv om det strider mod international gældende lovgivning, undervurderes voldtægt i efterkrigstidens retsopgør, og behandles som en af de mindre betydningsfulde krigsforbrydelser. Til dags dato er der kun faldet straf i ganske få sager, der omhandler seksuelle overgreb i krigssituationer. Dette uløste retslige dilemma spænder ben for den forsoningsproces, som er så vigtig for ofrene og for samfundet som helhed og det er lige netop her, at filmen har sit fokus. Mission Rape er en universel historie, som tager afsæt i Balkankrigen, men som kunne ske hvor som helst i nutidens krige. Det er en kreativ dokumentarfilm, som dykker ned i det altoverskyggende dilemma indenfor krigsret: Hvilken betydning har det for helingsprocessen, når dem der har forbrudt sig mod uskyldige kvinder ikke bliver dømt for deres handlinger?"

Filmen ”Voldtægt som krigsvåben” er tilgængelig i dansk stemmeversion

på DVD, produceret med støtte fra OAK Foundation Danmark.

”Bestil møde med instruktørerne”

 

Man kan møde instruktørerne af filmen ”Voldtægt som krigsvåben” med visning af filmen efterfulgt af diskussion med instruktørerne - i interessergrupper, foreninger, biblioteker og lignende ...

 

Kontakt os for uforpligtende forespørgsel: info@sfinx-film.dk

 

 

Voldtægt som Krigsvåben

Skrevet den 05-03-2014 15:06:04 af Tue Steen Müller

 

Det var et flot arrangement, som fandt sted i Grand Teatret i går aftes: Indledning ved DR’s Mette Hoffmann-Meyer, som hyldede de to instruktørers engagement og professionalisme, som hun havde nydt godt af i mange år. Fulgt af en indledning af de to instruktører – Katia Forbert fortalte, at hun første gang havde hørt bosniske kvinder fortælle om grusomme voldtægter for 22 år siden på flygtningeskibet Flotel Europa. Siden da havde de to mange gange taget tilløb til at lave en film om emnet.

 

 Panelet efter visningen af filmen sad bl.a. den danske dommer Frederik Harhoff (der blev kendt inhabil i krigsforbrydersagen mod serbiske Vojislav Seselj efter at have kritiseret tribunalets amerikanske leder for at have presset meddommere til at ændre praksis for strafudmåling i mildere retning). Han roste filmen for at ”være modig” og at ”få sagt  noget om det retsvæsen, som jeg har været en del af”. Han sagde, at voldtægt har optrådt som en ”underforbrydelse”, men at det burde anerkendes – som filmen plæderer for – som en del af en krigsstrategi, hvilket kan godtgøres ved at pege på det mønster, som voldtægternes gerningssteder udgør. Det var oplagt, sagde Harhoff, at målet var at få den angrebne befolkning til at forlade deres hjem.

 

Tidligere minister, journalist Birte Weiss, som har skrevet bøger om krigen i Bosnien, og som har optrådt som vidne ved åbningen af en massegrav, roste også filmen og dens skildring af de stærke kvindegrupper og ”hvis en forsoning lykkes, så er det kvindernes skyld”.

 

Forsvarsadvokat Bjørn Elmquist pegede på, at det ”jo halter slemt med de international domstole, også den i den Haag, hvor amerikanerne ikke vil være med...”. Det er stadig ”Victor’s Justice”, som hersker, sagde han.

 

Der var spørgsmål og kommentarer fra salen – den første var at ”vi mænd er nogle værre dyr og der mangler kvindelige dommere”. Birte Weiss fremhævede Nusreta Savic, som også optræder i filmen, og som var i kz-lejren Omarska. ” Hendes græsrodsarbejde har fået den internationale jura til at flytte sig.”

 

 

Full article

Film documents Bosnia rape victims' anguish in absence of retribution

Source: Thomson Reuters Foundation - Fri, 21 Feb 2014 05:14 AM

 

 

The filmmakers found that Bosnian authorities have failed to offer enough mental health support to Balkan war rape victims.

 

“My husband and children were crying… They had raped my daughter,” Bakira Hasečić, a prominent women's rights activist from Bosnia, said on camera.

 

“They hit her in the head with their weapons. There was panic in the house. My screams could be heard miles away.”

 

She says she was also raped, under the threat that her entire family would be killed if she did not satisfy the soldier.

 

“These are traumas you live with, you sleep with and you wake up with. There is no medical eraser that can erase it from your mind,” she said. “The greatest pain we carry is the lack of justice, for without justice we’ll never regain self-esteem and peace in our souls.”

 

Hasečić heads Women Victims of War, a Sarajevo-based organisation set up in 2003 that helps survivors access healthcare, and legal and financial aid. She is just one of the 25,000 women listed in her NGO’s war rape victims database.

 

 

 

Full article